Duelco søger stærk profil til salgschefstilling
Vil du være med til at videreføre og udvikle vores position inden for salg af eltekniske løsninger til industrisegmentet samt indgå i et tæt samarbejde med virksomhedens lederteam omkring udvikling af Duelcos position i markedet? Så skal du læse videre.
I et marked præget af omstilling og nye spændende muligheder har vi som leverandør af komponenter og løsninger til industrisegmentet forrygende travlt og vil gerne styrke vores kompetente salgsteam med en kundeorienteret salgschef.
Vi søger derfor en salgschef, der efter relativ kort tid er selvkørende som dels chef for teamet og dels i forhold til egne accounts.
Du bliver chef for industriteamet, som består af en ekstern salgsengineer og backoffice-funktioner. Du vil have ansvaret for teamets samlede salgsindsats over for en række accounts i primært Danmark og skal sikre, at kunderne oplever os som en engageret og tillidsvækkende samarbejdspartner med øje for helheden.
Vi tilbyder en bred vifte af kvalitetsprodukter og samlede eltekniske løsninger til industrien fra nogle af verdens bedste brands. Herudover tilbyder vi egenproducerede produkter på baggrund af 30 års erfaring med branchens efterspørgsel.
I tæt samarbejde med produktchefen vil du få afgørende indflydelse på produktsortiment og kontakt til vores leverandører. Dette samarbejde omfatter tillige udvikling af egenproducerede produkter.
Du får en hverdag med indflydelse på alt fra stort til småt i et team af engagerede teamspillere, der er vant til at hjælpe hinanden. Påregn nogen rejseaktivitet i forbindelse med kundebesøg og messe aktiviteter i primært Danmark.
Du vil indgå som en central spiller i Duelcos lederteam.
Arbejdsopgaverne:
- Salgs- og personaleledelse af Industriteamet.
- Fastholdelse og betjening af eksisterende kunder på samme høje kvalitetsniveau som hidtil.
- Ansvarlig for udvikling af Industrisegmentet, herunder udsøge, besøge og gennemføre salg til nye og eksisterende kunder i samarbejde med resten af teamet.
- Udarbejdelse af handleplaner for salget, herunder opstilling af målsætninger, budget, KPI’er m.m.
- Ansvarlig for håndtering og udvikling af egne kunder og dermed en væsentlig del af teamets samlede portefølje.
- I samarbejde med produktchefen udtænke og sammensætte værdiskabende ideer, forslag og løsninger til vores kunder.
- Støtte teamets medlemmer i forhold til tilbudsgivning, opfølgning og lukning af salg.
- Deltagelse i messer i ind- og udland.
Krav til dig:
- Du skal brænde for både salget og lederrollen, og har et smittende drive i forhold til at nå såvel teamets som egne mål.
- Du har ideelt en baggrund og erfaring fra jobs inden for eller med tilknytning til industrisektoren.
- Du har måske allerede arbejdet med salgsledelse, alternativt skal du have ambitioner om at komme til det.
- Du er teknisk minded – optimalt har du en el-faglig uddannelse.
- Du er struktureret og fokuseret i din tilgang til opgaverne, og formår at holde mange bolde i luften ad gangen – men mister ikke fodfæste, hvis planen pludselig ændrer sig.
- Du er god til at opbygge relationer og forstår at begå dig på alle niveauer med et ligefremt og forståeligt sprog.
- Du skal have god IT-forståelse og beherske dansk og engelsk i skrift og tale.
- Du er en teamspiller, men kan også arbejde selvstændigt.
Hvad kan vi tilbyde?
En spændende og foranderlig hverdag, hvor selvstændighed samt mulighed for direkte at påvirke resultaterne og din egen hverdag er til stede.
Vi tilbyder en grundig oplæring samt løbende uddannelse og fokus på personlig udvikling.
Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og inkluderer sundheds- og pensionsordning.
Kontakt
Send din ansøgning og CV til dse@duelco.dk.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men har tålmodighed til at vente på den rette. Samtaler afholdes løbende.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte CEO Daniel Seidlitz på 21 94 10 91 eller e-mail dse@duelco.dk.
Om Duelco
Duelco A/S er et dansk B2B-selskab der i mere end 50 år har fokuseret på løsninger til bl.a. maskinbyggere, tavlebyggere, industrien og OEM-kunder i Danmark og globalt. Duelco A/S er en del af Addtech AB, som med mere end 150 selskaber i 25 lande berører mange kunder globalt.
Se mere på www.duelco.com.
