DUELCO SØGER

Teamleder til lager

Vil du være med til at udvikle vores lagerfunktion, og brænder du for at strømline og udvikle procedurer og arbejdsgange? Så har vi en spændende stilling ledig.

Vi vil gerne styrke vores lagerteam med en daglig medarbejdende
leder, som dels skal være tovholder på at udvikle og implementere
nye arbejds- og forretningsgange og dels være det daglige omdrejningspunkt og bindeled mellem lagerfunktionen og resten af huset. Teamet består i dag af to medarbejdere med høj viden og anciennitet.

Som teamleder skal du sikre, at alle ordrer og aftaler bliver overholdt,
og at kunden altid er i fokus på rette tid og sted.

Arbejdsopgaverne er:

  • Sammen med det øvrige team sikre, at vareflow fra modtagelse til videreforsendelse sker på en effektiv, sporbar og struktureret måde.
  • Sikre modtagekontrol af indgående varer samt sikre kontrol af
    udgående leveringer.
  • Sammen med den øvrige organisation udvikle og implementere
    nye relevante procedurer og indretning af lageret
  • Løbende sikre opdatering og kontrol af eksisterende sikkerhedsregler, arbejdsmiljø og kvalitetsstandarder.

Krav til dig:

  • Du har solid erfaring med lagerdrift, logistik eller produktion – gerne fra en lignende stilling.
  • Erfaring med planlægning af bemanding, opgavefordeling og daglig drift.
  • Kendskab til lagerstyringssystemer og ERP systemer (Business
    Central eller lignende).
  • Kendskab til LEAN (5S etc.).
  • Du skal have Truckcertificat
  • Du er struktureret og fokuseret i din tilgang til opgaverne og formår at holde mange bolde i luften ad gangen – men mister ikke fodfæstet, hvis planen pludselig ændrer sig.
  • Du er god til at opbygge relationer og forstår at begå dig på alle
    niveauer med et ligefremt og forståeligt sprog. Du skal mestre dansk i tale og skrift.
  • Du skal besidde et personlig drive krydret med godt smittende
    humør i forhold til at få gennemført dine ideer og beslutninger.
  • Du er teamspiller, men kan også arbejde selvstændigt.

Hvad kan vi tilbyde?

En spændende og foranderlig hverdag, hvor selvstændighed samt mulighed for direkte at påvirke resultaterne og din egen hverdag er til stede.

Du bliver leder for lagerteamet, men vil samtidig være en del af et stærkt hold på 30 engagerede medarbejdere, der med et positivt mindset altid arbejder mod fælles mål. 

Vi sørger for, at du får en grundig oplæring i vores produkter, kunder samt processer fra start, men tilbyder også løbende uddannelse og fokus på personlig udvikling.

Lønnen vil være efter kvalifikationer og indeholder tillige attraktiv sundheds- og pensionsordning.

Kontakt

Send din ansøgning og CV til bpe@duelco.dk.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men har tålmodighed til at vente på den rette. Samtaler afholdes løbende.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Logistik, Indkøbs og Produktions Manager Bjarne Petersen på 98799214 eller e-mail bpe@duelco.dk.

Om Duelco

Duelco A/S er et dansk B2B-selskab, der i mere end 50 år har fokuseret på løsninger til bl.a. maskinbyggere, tavlebyggere, indistrien og OEM-kunder i Danmark og globalt. Duelco A/S er en del af Addtech AB, som med mere end 150 selskaber i 25 lande berører mange kunder globalt. Se mere på www.duelco.com.