Spisebordsstolen er ikke længere god nok
Hjemmearbejde er kommet for at blive. Den rigtige indretning er afgørende for, om dit sind og din krop trives med det.
Da coronanedlukningen ramte Danmark, arbejdede omkring 40 procent af arbejdsstyrken helt eller delvist hjemmefra. Samme tal lå året før på blot otte procent.
Det har vist sig, at vi er effektive derhjemme, og undersøgelser bekræfter også en stigning i arbejdsgiveres positive syn på, at arbejdet godt kan klares fra hjemmekontoret.
Arbejdsmiljøregler gælder også derhjemme
Det er dog ikke længere nok med en bærbar computer på spisebordet – hjemmearbejdspladsen kalder på godt ergonomisk design og det rigtige udstyr.
Faktisk gælder stort set de samme arbejdsmiljøregler, uanset hvor arbejdet udføres. Så om du sidder derhjemme eller på kontoret, skal du have passende inventar til at udføre jobbet forsvarligt, og det er din arbejdsgivers ansvar at stille det til rådighed.
Efterspørgsel på kvalitet
At hjemmekontoret har fået ny status, mærker man tydeligt hos Duelco Office & Installation, som har specialiseret sig i ergonomisk kontorinventar af høj kvalitet:
– Folk er bevidste om, at spisebordsstolen ikke længere er god nok. De har brug for en skrivebordsplads, som lever op til den, de har på deres almindelige kontor. Det er også i arbejdsgiverens interesse, da det giver bedre trivsel og mindre sygefravær med den rigtige indretning, siger Carsten Hernvig, Product Manager i Duelco.
Hæv skærmen
På hjemmekontoret skal der være ro og plads til dine ting og til skiftende arbejdsstillinger. Ellers er der risiko for, at du får smerter i muskler og led. Det rigtige udstyr kan også forbedre din arbejdsstilling, forklarer Carsten Hernvig:
– En god mus, et løst tastatur og en skærm er noget af det vigtigste, når du skal arbejde hjemmefra mange timer ad gangen. Med en hævet skærm får du en bedre stilling for nakken.
Se lyst på arbejdet
Ikke mindst er det også vigtigt at have ordentlig belysning på hjemmearbejdspladsen:
– Det er dejligt at kigge ud ad vinduet, men det bedste lys får du ved at placere skrivebordet, så dagslyset kommer ind fra siden. Ellers kan kontrasten blive for stor og genere dine øjne, lyder det fra Carsten Hernvig.
Han opfordrer samtidig til at undgå loftslamper, der blænder eller laver genskin. Arbejdslampen skal helst fordele lyset jævnt på skrivebordet.
Seneste artikler fra Office & Installation
Forbedr din kropsholdning på arbejdet med Duelcos ergonomiske løsninger.
Se mereDine øjne skal holde i mange år. Sådan vælger du lyskilder med omtanke.
Se mereforbedre din trivsel på hjemmekontoret og mindsk risikoen for arbejdsskader
Se mere